Fleksibilitet, og den præcise mængde beton






Minilæsseren og betonblanderen virker til at være bygget til hinanden, hvilke tydeligt mærkes på måden de to enheder arbejder sammen.

- Anlægsgartner Mads Bech ApS

Anlægsgartner Mads Bech hører til i Odder, og koncentrerer sine opgaver i og omkring Østjylland. En del af virksomhedens maskinpark består af 3 betonblanderne fra GF Gordini. De italiensk producerede blandere er monteret på virksomhedens Giant minilæssere, og her fortæller maskinføreren om brugen af betonblanderen.

”Minilæsseren og betonblanderen virker til at være bygget til hinanden, hvilke tydeligt mærkes på måden de to enheder arbejder sammen. Det er nemt at styre blandeprocessen i begge omløbsretninger. Frontgitteret er låst når blanderen kører, og det giver sikkerhed til manden på jorden. Blanderen er af høj kvalitet, og det er tydeligt, den er produceret i Hardox stål.”


”Sneglen i blandekaret fungerer rigtig godt. Vi har brugt blanderne i tre år, og ikke haft problemer med dem. Jeg er rigtig glad for at bruge blanderne, og gør det til mange forskellige støbeopgaver.
Rengøring af blanderen gøres nemt ved at åbne frontgitteret. Herfra er det muligt under gode arbejdsforhold at give en grundig rengøring, så blanderen vedligeholdes optimalt.”


”Maskinføreren har godt udsyn fra sit sæde og ned i blanderen, hvilket er nyttigt ved blanding af beton. Det gode udsyn er også en fordel, når blanderen manøvreres rundt på minilæsseren.”

Hos anlægsgartneren fungerer betonblanderen som god erstatning for betonbilen. Det er specielt ved mindre opgaver, at betonblanderen kommer til sin ret. Her er der behov for en fleksibel blander, der kan transporteres til arbejdsområdet, køre igennem smalle passager og kun aflæsse den nødvendige mængde beton.


”I private haver og på mindre områder hvor betonbilen ikke kan komme til, er det rigtig godt at kunne køre helt tæt på med blanderen. Her kan jeg blande mindre portioner. Hvis betonen leveres udefra, er der ofte minimumskrav for mængden af beton, og det har en vis levetid. Hvis jeg får beton leveret ude fra, kan jeg nemt have overskydende beton, jeg brænder inde med. Det gør jeg ikke med betonblanderen, da jeg selv blander den mængde, jeg skal bruge. Det giver minimalt spild.”


Ligesom alle andre steder, spiller økonomien naturligvis ind hos anlægsgartneren. Derfor tales der varmt for at eje betonblanderen selv, da den hurtigt tjener sig selv hjem. Der knyttes en afsluttende kommentar:


”Den er god og kan anbefales til alle små som store entreprenørfirmaer.
Med en lav kostpris på en sæk cement, skal der ikke mange blandinger til før det opvejer et besøg af betonbilen. Jeg har kun positivt at sige om betonblanderen.”

Det sidste nye fra os

Husk at følge os på facebook for mere information


Copyright 2021 | Brdr. Holst Sørensen A/S